Jeg f\u00f8lte mig ikke soveklar, da jeg havde spist og drukket op. Og da det nu var l\u00f8rdag aften, begav jeg mig ud p\u00e5 en g\u00e5tur i min gamle by. Gaderne f\u00f8ltes b\u00e5de bekendte og helt fremmede for mig. Har jeg virkelig g\u00e5et p\u00e5 den vej f\u00f8r? Og samtidig en genkendelse. Jeg gik ad Neubaugasse, Gumpendorferstrasse (der stod et sted i en rejseguide, at det var g\u00e5-i-byen-gaden, hvilket jeg havde sv\u00e6rt ved at se den aften. Det var i hvert fald ikke Gothersgade, men m\u00e5ske er der slet ikke noget Gothersgade i fine Wien). Jeg ramte MuseumsQuartier, som lignede sig selv. Alle liggetingene og den lange tr\u00e6b\u00e6nk, som jeg ellers havde glemt. Jeg satte mig lidt og sugede indtryk ind. En mus l\u00f8b rundt imens.<\/p>\n\n\n\n Efter lidt tid gik jeg tilbage til hotellet for at finde rooftopbaren. Jeg fik fat i en radler (<3) og stillede mig ud for at se udsigten ud over byen. Der var fyldt med mennesker inde og ude, men jeg f\u00f8lte mig mest som enlig blomst omgivet af cigaros. Jeg drak derfor radleren hurtigt og fandt tilbage til mit cirkusv\u00e6relse. <\/p>\n\n\n\n Der var flere ting ved Wien, der undrede mig, da jeg boede der. Jeg blev for eksempel overrasket, da jeg p\u00e5 min f\u00f8rste s\u00f8ndag i byen opdagede, at alt var lukket om s\u00f8ndagen. Som i alt-alt. Jeg fik n\u00e6rmest hjertestop, da jeg erfarede, at selv bageren holdt s\u00f8ndagslukket. Hvorn\u00e5r fa\u2019en s\u00e6lger de s\u00e5? <\/p>\n\n\n\n Da jeg v\u00e5gnede om morgenen denne s\u00f8ndag, var jeg derfor forberedt p\u00e5, at jeg nok ville f\u00e5 byen at se fra sin allermest stille side. Det gjorde jeg ogs\u00e5, for s\u00f8ndagslukket har de naturligvis stadigv\u00e6k i det noget konservative Wien. Men jeg n\u00f8d det. Jeg havde besluttet mig for, at dagen skulle st\u00e5 p\u00e5 nostalgi \u2013 alts\u00e5 se nogle af de steder, jeg f\u00e6rdedes en del i for ti \u00e5r siden \u2013 og at det skulle g\u00f8res i et meget afslappet tempo. S\u00f8ndagstempoet, hvor jeg ikke havde travlt med noget som helst, for byen ville alligevel v\u00e6re halvd\u00f8d, og jeg havde mange dage endnu til at mindes engang. <\/p>\n\n\n\n Jeg kom i tanke om en caf\u00e9, som havde en glimrende morgenmad ikke s\u00e5 langt fra universitetet. Den havde gudhj\u00e6lpemig s\u00f8ndags\u00e5bent. Caf\u00e9 Merkur<\/em> p\u00e5 Florianistrasse 18 i Josefstadt blev derfor mit f\u00f8rste stop denne dag. Jeg gik de sm\u00e5 10 minutter dertil ad Wiens smukke gader. Noget virkede bekendt og samtidig ikke. Men jeg var heldigvis ikke i tvivl, da jeg ramte Caf\u00e9 Merkur, for den lignede sig selv. Det samme gjorde menukortet \u2013 og det er virkelig ikke skidt. Das Arabische Fr\u00fchst\u00fcck var n\u00e6sten bedre, end jeg huskede. Deres hjemmelavede iste slubrede jeg i mig med stor vellyst. <\/p>\n\n\n\n Efter et par timers s\u00f8ndagsh\u00e6ng tr\u00e6ngte jeg til at komme videre p\u00e5 nostalgiruten. Jeg s\u00f8gte ind mod nogle gamle universitetsbygninger, hvor jeg i sin tid havde tyskundervisning. Omr\u00e5det var blevet mere hipt, end jeg huskede det. Men det kan lige s\u00e5 godt h\u00e6nge sammen med, at det var -15 grader, da jeg havde tysk der, og nu var det 30 grader. Dengang havde jeg virkelig ikke lyst til at v\u00e6re udenfor mere end h\u00f8jst n\u00f8dvendigt og mindre end det. <\/p>\n\n\n\n Jeg fandt en b\u00e6nk i skyggen. F\u00f8lte mig sommersmart og gav den gas med selfies. Jeg f\u00f8lte mig mindre smart, da jeg efter lidt tid ville bruge nogle offentlige toiletter i parkomr\u00e5det. Jeg var s\u00e5 heldig, at toiletterne ikke var udstyret med toiletbr\u00e6tter. Det var en udfordring for mine ikke-eksisterende akrobatiske evner uden lige. I min anstrengelse for ikke at komme til at s\u00e6tte mig p\u00e5 den blanke kumme form\u00e5ede jeg at f\u00e5 tis p\u00e5 fingrene. Mit eget trods alt. Puha. Men det blev v\u00e6rre, da jeg fandt ud af, at der ikke kunne klemmes en eneste dr\u00e5be vand ud af vandhanen. Oh jesus, det f\u00f8ltes ufedt. Og halleluja, jeg blev glad for, at corona alligevel har gjort, at jeg n\u00e6sten altid har sprit i min taske!<\/p>\n\n\n\n Efter den pissefede oplevelse havde jeg kun brug for at komme v\u00e6k fra parken og finde en h\u00e5ndvask\u2026 med vand. Jeg kom forbi Kino de France <\/em>lige ved Schottentor. De var s\u00f8de til at lade mig l\u00e5ne toilettet, og jeg s\u00e5 mit snit til at se mig lidt omkring. Kino de France er en mindre biograf, der viser film p\u00e5 originalsprog og ikke s\u00e5 mange blockbusters. Det var i den biograf, jeg s\u00e5 En Kongelig Aff\u00e6re en sommerdag med f\u00e5 andre mennesker for 10 \u00e5r siden. Jeg tog mig i endnu en gang at t\u00e6nke, at intet havde \u00e6ndret sig p\u00e5 10 \u00e5r. Sofaerne lignede sig selv. Det var m\u00e5ske kun klisterm\u00e6rkerne p\u00e5 toilettet, der var blevet skiftet ud. <\/p>\n\n\n\n Fra Kino de Frances vandfyldte toiletter gik turen videre til Hohenstaufengasse. Det var m\u00e5let f\u00f8rst at tage et par billeder af det juridiske fakultet, Juridicum<\/em>, og derefter l\u00e6gge vejen forbi \u00d8konomisk Instituts lokaler, for dengang var forskellen gigantisk. Der var ingen tvivl om, at det juridiske fakultet havde v\u00e6sentlig flere penge at rutte med sammenlignet med \u00f8konomi i Wien. Til min \u00e6rgrelse kunne jeg ikke finde hovedd\u00f8ren til det tidligere \u00f8konomiske institut, uanset hvor mange gange jeg gik frem og tilbage ad gaden. Det viste sig dog ogs\u00e5, at instituttet havde skiftet adresse \u2013 s\u00e5 er der alligevel sket lidt i Wien siden sidst. <\/p>\n\n\n\n Det blev tid til at s\u00f8ge l\u00e6ngere ind mod den indre bydel og til en is i varmen. Jeg havde l\u00e6st godt om isen hos Zantoni & Zantoni<\/em>. P\u00e5 ruten dertil kom jeg forbi Ankeruhr<\/em>, som jeg egentlig havde glemt alt om eksisterede. Jeg ventede derfor de 10 minutter p\u00e5, med sikker distance til de \u00f8vrige turister, at klokken slog hel. Jeg opdagede ikke noget spetakul\u00e6rt, da klokken endelig l\u00f8d, s\u00e5 det beh\u00f8ver man alts\u00e5 ikke at vente p\u00e5. Jeg gik efterf\u00f8lgende hen for at f\u00e5 den der is. P\u00e5 trods af de mange valgmuligheder, var jeg ikke blown away. I stedet kom jeg til at gl\u00e6de mig til mit gamle stamissted, Bortolotti<\/em>, som jeg straks s\u00e5 frem til at skulle pr\u00f8ve en anden dag. Jeg dr\u00f8mte mig n\u00e6rmest v\u00e6k til min favoritmenu derfra: Zwei Kugeln in einer T\u00fcte mit Nocciolone und Mandarine<\/em>.<\/p>\n\n\n\n Jeg gik efterf\u00f8lgende lidt p\u00e5 m\u00e5 og f\u00e5 mod Stefansplatz<\/em> for lige at runde Stefansdom<\/em>. Det blev til noget mere end en kort runde, for jeg fik placeret popoen p\u00e5 en b\u00e6nk med en bog. Og f\u00f8r jeg fik set mig om, var jeg havnet blandt en gruppe ukrainske teenagere, som skulle opvise noget. Da det endelig skete, blev jeg v\u00e5d i \u00f8jenkrogen.<\/p>\n\n\n\n Sulten begyndte at melde sin ankomst, men i 30 graders varme, var det ike schnitzel, kn\u00f6del eller gulasch, jeg havde allermest lyst til. I stedet for endte jeg med (endnu en) pizza og fad\u00f8l. Denne gang hos Regina Margherita<\/em>, som var overraskende godt, n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5 den meget centrale beliggenhed. Derefter tr\u00e6ngte jeg bare til at ligge vandret, jeg tog derfor turen gennem Hofburg<\/em> og over Maria-Theresien-Platz<\/em> med de enorme museer med gamle ting. <\/p>\n\n\n\n Tilbage p\u00e5 hotellet fik jeg et nyt v\u00e6relse og adgang til to fyldte minibarer, som jeg form\u00e5ede at beherske mig nogenlunde i, selvom de var gratis. Det slog mig igen, hvor hjemmevant og fremmed byen p\u00e5 en og samme tid f\u00f8ltes. Minder dukkede op og fornemmelser af bev\u00e6gelser gennem byen gik gennem min krop. Det var som om min krop kunne huske steder, mit hoved lidt havde glemt. Nogle gange t\u00e6nkte jeg ogs\u00e5: \u201dHar jeg nogensinde v\u00e6ret der? Har jeg nogensinde lagt m\u00e6rke til den bygning f\u00f8r?\u201d. Det har jeg nok. <\/p>\n\n\n\n Jeg havde \u00e9n dag mere dedikeret til ren nostalgi, hvor det vigtigste var at se mit gamle hood, 5. Bezirk Margareten<\/em>, og derfra bev\u00e6ge mig op gennem kvartererne. I den forbindelse ville jeg afpr\u00f8ve byens nye bycykelsystem. Det var b\u00e5de for at spare mine \u00f8mme f\u00f8dder, at bycyklerne fungerede helt fantastisk, da jeg boede der, og at jeg gerne ville have vind i h\u00e5ret og glide gennem byen. Jeg hoppede p\u00e5 en cykel ved U Volkstheater og susede derfra mod Spengergasse i Margareten. <\/p>\n\n\n\n Kollegiet lignede sig selv. Jeg har ikke sk\u00e6nket indretningen af kollegiet mange tanker, siden jeg flyttede derfra. Jeg har derfor heller ikke rigtigt t\u00e6nkt over, hvordan der nu s\u00e5 ud i stueetagen, efter jeg vinkede farvel dertil. Men da jeg fik sneget mig ind gennem den hovedd\u00f8ren og pludselig stod der midt i foyeren igen, kom det hele tilbage til mig. Ikke mindst den p\u00e6nt st\u00e6rke gulige farve. <\/p>\n\n\n\n Det var ikke kun kollegiet, der lignede sig selv. Det gjorde hele min del af Margareten. Pennymarkt, Lidl og Billa l\u00e5 p\u00e5 de samme steder. Det samme gjorde krimskramsbutikkerne, den eneste bager med d\u00f8gn\u00e5bent i miles omkreds og sportscaf\u00e9en med den bl\u00e5 facade. Det eneste, der umiddelbart f\u00f8ltes nyt, var al vejarbejdet i omr\u00e5det, og at der ikke l\u00e6ngere blev solgt energidrikke i 1-2 liters flasker i dagligvarebutikkerne. Det m\u00e5 et eller andet EU-direktiv have sat en stopper for. Bortset fra det var det virkelig same old, same old Margareten, som har visse ligheder med Nordvest. Margareten er fint at se igen, n\u00e5r man har boet der. Men hvis man bare skal p\u00e5 en smuttur til Wien, s\u00e5 beh\u00f8ver man ikke l\u00e6gge mange minutter der \u2013 hvis nogen overhovedet. <\/p>\n\n\n\n Fra Margareten gik jeg til Naschmarkt<\/em>, der er Wiens mest kendte madmarked, og som ligger p\u00e5 kanten mellem Margareten og de mere hippe omr\u00e5der Wieden og Mariahilf. Her stod den endnu en gang p\u00e5 en omgang hummus og falafel til frokost\/ordentligt morgenmad hos Neni am Naschmarkt, <\/em>som ligger midt i Naschmarkt. Et tip til Naschmarkt er i \u00f8vrigt at ligne en, der vil k\u00f8be noget fra boderne. G\u00f8r man det, bliver smagspr\u00f8verne p\u00e5 falafel, n\u00f8dder, t\u00f8rrede frugter i skrigende farver og m\u00e5ske ogs\u00e5 Lokum med Rose, Natur eller Pistazien langet over disken i stride str\u00f8mme. <\/p>\n\n\n\n Efter Neni og Naschmarkt tullede jeg lidt rundt i 4. bezirk Wieden, f\u00f8r jeg s\u00f8gte mod 6. bezirk Mariahilf, og det n\u00e6ste sted at sl\u00e5 mig ned i varmen. Det blev til en lang slapper p\u00e5 phil<\/em> i Gumpendorfer Strasse, som er et super chillet sted at h\u00e6nge ud. Der er computerforbud, og det var almindeligt b\u00e5de at sidde alene eller med andre. Her stod den p\u00e5 kaiserspritzer, som er hvidvin blandet med danskvand og hyldeblomstsirup. Meget forfriskende og meget \u00f8strigsk, for der er det helt normalt at fortynde vin med danskvand og andet godt. Ligesom \u00f8l ogs\u00e5 snildt kan blandes med limonade. Mens jeg n\u00f8d vinen lavet til voksne med b\u00f8rnesmagsl\u00f8g, fulgte jeg med i livet, der gik forbi, og andres samtaler. <\/p>\n\n\n\n Senere blev Gumpendorfer Strasse erstattet med Mariahilfer Strasse. Mariahilfer Strasse er Wiens shoppinggade for d\u00f8delige. Jeg mangler ikke rigtigt noget for tiden, s\u00e5 det var bare at dalre ned ad gaden, kigge op og rundt og finde den bedste Paolo Bortolotti-isbiks p\u00e5 gaden. Det er den p\u00e5 Mariahilfer Strasse 94<\/em>. Det var her g\u00e5rdagens dr\u00f8mme blev til virkelighed. Nocciolone og Mandarine smagte som jeg huskede. Det er den bedste isbiks i Wien, som jeg kender til! Go go go!<\/p>\n\n\n\n Herfra gik rundt i Neubeu, hvor jeg fandt mit gamle tr\u00e6ningscenter p\u00e5 Kaisergasse \u2013 som ogs\u00e5 lignede sig selv. Jeg lagde ogs\u00e5 turen forbi Schnitzelwirt, for denne dag kunne jeg alligevel godt klare en schnitzel i varmen. De efterlod dog ingen tvivl om, at der var sommerferielukket. Da jeg havde indstillet mig p\u00e5 tung, \u00f8strigsk husmandskost, fandt jeg 7Stern Br\u00e4u<\/em>, hvor jeg fik k\u00e4sesp\u00e4tzle. K\u00e4sesp\u00e4tzlen var kedelig, og betjeningen venlig, men langsom, s\u00e5 n\u00e6ste gang vil jeg klart springe 7Stern Br\u00e4u over og satse p\u00e5 Schnitzelwirt. <\/p>\n\n\n\n Da jeg kom hjem til hotellet om aftenen, fik jeg lagt en lille plan for den n\u00e6ste dag. Der skulle jeg nemlig skifte hotel til et helt andet omr\u00e5de og begynde den anden del af turen med mere fokus p\u00e5 det nye end gamle mit Wien. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg havde virkelig sv\u00e6rt ved at finde ud af, hvad jeg skulle finde p\u00e5 i denne sommerferie. Dels havde jeg en tid, hvor jeg ikke ville booke ferien helt op, fordi jeg h\u00e5bede og troede, at jeg skulle tilbringe en del af den med en anden. Da det h\u00e5b brast, skulle jeg finde p\u00e5 noget […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"categories":[40,3,41],"tags":[43,42],"class_list":["post-620","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-oestrig","category-rejse","category-wien","tag-solo","tag-wien","no-featured-image"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/annaiverden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/620","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/annaiverden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/annaiverden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/annaiverden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/annaiverden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=620"}],"version-history":[{"count":31,"href":"https:\/\/annaiverden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/620\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":726,"href":"https:\/\/annaiverden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/620\/revisions\/726"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/annaiverden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=620"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/annaiverden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=620"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/annaiverden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=620"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"https:\/\/annaiverden.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/70010406-AA4E-48C5-ABC9-9EB403E2CFDA-scaled.jpeg\")
![\"\"](\"https:\/\/annaiverden.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/BC9414B7-A622-4BF7-A88E-A2CF3EE7CDCA-scaled.jpeg\")
![\"\"](\"https:\/\/annaiverden.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/AE5EFC62-7AC5-46F4-99D3-EC52AB6185B2.jpeg\")
Dag 2 – Nostalgitrip<\/h5>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/annaiverden.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/A0E283F0-509B-4BBA-94B9-951CDF88968A-739x1024.jpeg\")
![\"\"](\"https:\/\/annaiverden.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/09\/EF9EBF59-E96A-4856-B2D1-826126F9153F-514x1024.jpeg\")
![\"\"](\"https:\/\/annaiverden.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/ECEE2187-1E69-4B39-B2DB-A3A794DD923A-706x1024.jpeg\")
![\"\"](\"https:\/\/annaiverden.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/09\/9F549C2B-3DA2-45EE-9634-8BBD90C9B332-762x1024.jpeg\")
![\"\"](\"https:\/\/annaiverden.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/09\/CBF16C17-B94B-44BD-91CD-EC4CDCFD88CC-768x1024.jpeg\")
![\"\"](\"https:\/\/annaiverden.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/09\/06EC1F05-8C94-43CA-B842-53EDE984B82B-762x1024.jpeg\")
Dag 3 – Tidslomme<\/h5>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/annaiverden.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/D7203F5B-55BC-48B4-A39D-5B633976092E.jpeg\")
![\"\"](\"https:\/\/annaiverden.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/09\/C9F06502-68F8-4C72-9297-B3A71064FAC2-edited.jpeg\")
![\"\"](\"https:\/\/annaiverden.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/179E744F-B3C5-4AE1-BCB5-91A92DA02431.jpeg\")
![\"\"](\"https:\/\/annaiverden.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/5D457D2E-DC07-4E12-B469-A11F6D87AD84-762x1024.jpeg\")
![\"\"](\"https:\/\/annaiverden.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/DEEBB095-69F8-4CE2-BFE5-7100B1B07C5B.jpeg\")
![\"\"](\"https:\/\/annaiverden.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/1B145FAE-A6F5-4CD4-9B5C-E07FF3D10E2B-762x1024.jpeg\")
![\"\"](\"https:\/\/annaiverden.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/34601153-23D2-4260-87B1-03459C078C0D.jpeg\")
![\"\"](\"https:\/\/annaiverden.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/D9937D26-B8C2-4959-82AD-5BAA26CF072F.jpeg\")