Jeg er Anna. En 34-årig kvinde, der bor i Københavns nordvestkvarter. Jeg foretrækker at bruge mine feriedage på festivaller og at rejse.
Jeg rejste på egen hånd første gang i 2016. Det begyndte lidt af nød, da omgangskredsen begyndte at blive lidt eller meget satte, og jeg begyndte at føle mig for gammel til kun at komme til udlandet med mine forældre. Siden er rejserne på egen hånd blevet noget, jeg også gør af lyst. For jeg vil opleve verden.
Jeg vil bruge denne blog til primært at dele oplevelserne med at rejse alene som kvinde i 30’erne-ish. Altså en fandens masse navlepilleri. Men jeg håber, at du også vil få noget ud af det.